Muskelstørrelsens betydning for styrke

En undersøgelse har fundet betydelig variation i muskelstyrke og muskelmasse hos mænd og kvinder i forskellige aldre som respons på styrketræning. Alder og køn havde ingen signifikant indflydelse på responsen. Forskningen viser, at der er både høj- og lavt-respondere på styrketræning, og at der er behov for yderligere undersøgelser for at forstå, om disse ændringer er forbundet med forbedret funktionsevne og metabolisk sundhed som følge af træningen.

Fakta

• En undersøgelse blev udført for at undersøge responsen på styrketræning og effekten af alder og køn.
• Data fra 287 raske, utrænede mænd og kvinder i alderen 19 til 78 år blev analyseret.
• Muskelstørrelse ændrede sig med gennemsnitligt 4,8 ± 6,1 % (spænder fra -11 % til 30 %) efter styrketræning.
• Muskelstyrke ændrede sig med gennemsnitligt 21,1 ± 11,5 % (spænder fra -8 % til 60 %) efter styrketræning.
• Alder og køn havde ingen signifikant indflydelse på responsen på styrketræning.
• 14 % af deltagerne blev betragtet som høj-respondere på ændringer i muskelstørrelse, og 12 % blev betragtet som høj-respondere på ændringer i muskelstyrke.
• 29 % blev betragtet som lav-respondere på ændringer i muskelstørrelse, og 7 % blev betragtet som lav-respondere på ændringer i muskelstyrke.

Individuel variation i responsen på styrketræning

Styrketræning er en vigtig del af anbefalingerne for fysisk aktivitet for at forbedre sundhed og trivsel. Men denne undersøgelse har vist, at der er betydelig variation i, hvordan mennesker reagerer på styrketræning. Forskerne fandt ud af, at både muskelstørrelse og muskelstyrke ændrede sig efter styrketræning, men i varierende grad for forskellige individer.

Alder og køn blev ikke fundet at have nogen betydelig indflydelse på responsen på styrketræning. Dette betyder, at både mænd og kvinder i forskellige aldre kan opnå betydelige forbedringer i muskelstyrke og muskelmasse som følge af træning.

Det blev også fundet, at der var både høj- og lavt-respondere på styrketræning. Cirka 14 % af deltagerne blev betragtet som høj-respondere, da de oplevede større ændringer i muskelstørrelse og muskelstyrke sammenlignet med resten af gruppen. På den anden side blev cirka 29 % betragtet som lav-respondere, da deres ændringer var mindre markante.

Denne variation i responsen på styrketræning rejser spørgsmålet om, hvad der forårsager forskellene mellem individer. Yderligere forskning er nødvendig for at undersøge, om disse forskelle er relateret til funktionsevne og metabolisk sundhed. Det er vigtigt at forstå, hvorfor nogle mennesker oplever større forbedringer i muskelstyrke og muskelmasse end andre, da dette kan have implikationer for træningsprogrammer og individuel tilpasning.

Konklusion

Denne undersøgelse viser, at der er betydelig variation i responsen på styrketræning, både når det kommer til muskelstørrelse og muskelstyrke. Alder og køn ser ikke ud til at spille en stor rolle i denne variation. Nogle mennesker er høj-respondere og oplever større forbedringer, mens andre er lav-respondere med mindre markante ændringer.

Resultaterne af denne undersøgelse understreger behovet for individuel tilpasning af træningsprogrammer. En “one-size-fits-all” tilgang er ikke tilstrækkelig, da mennesker reagerer forskelligt på træning. Træningsprogrammer bør tage højde for den individuelle variation og tilpasses den enkeltes behov og respons.

Yderligere forskning er nødvendig for at forstå de underliggende mekanismer bag den individuelle variation i responsen på styrketræning. Dette vil hjælpe med at identificere potentielle biomarkører eller genetiske faktorer, der kan forudsige træningsrespons og hjælpe med at skræddersy træningsprogrammer til den enkelte.

Træning er en vigtig komponent i en sund livsstil, og ved at forstå den individuelle variation i responsen på styrketræning kan vi optimere træningsprogrammer og hjælpe flere mennesker med at opnå de ønskede resultater.

Reference

Juha P Ahtiainen et al. Heterogeneity in resistance training-induced muscle strength and mass responses in men and women of different ages. Age (Dordr). 2016 Feb. PMID: 26767377. doi: 10.1007/s11357-015-9870-1.