Energisystemer – Optimering af din træning

For at forstå “energisystemer” er det nødvendigt at forstå nogle grundlæggende begreber først.

Den bedste måde at gøre det på er ved hjælp af en analogi.

Forestil dig først et moderne hus. Det kræver elektricitet (E) med ledninger, der leverer kraftfuld strøm til alle husets ender og kanter. Det skal have VVS (P) med rør, der leverer og udskifter væsker. Det skal have et ventilationssystem (V) med kanaler og vinduer, der holder luften i bevægelse og temperaturen under kontrol.

Hver af disse systemer har en MEGET forskellig funktion, men de indgår i et samspil for at fremme optimale levevilkår for huset.. eller ja, for dig.

Den harmoni findes nemlig både i et hus, ligesom den findes i din krop. Samspillet er elegant og komplekst og med funktioner, der er flettet ind i hinanden.

Men hvad naturen har givet os, er endnu bedre end hvad vi finder i et hus. For os overlapper de tre områder, og kan hver især yde “backup”-tjenester – en form for ingeniørsmæssig redundans.

Hvert system er gensidigt afhængig af de andre to for at fungere optimalt, og de har unikke forhold:

• VVS og elektricitet støtter hinanden tæt og er forbundet.
• VVS og ventilation støtter hinanden tæt og er forbundet.
• Elektricitet og ventilation kan ikke rigtig lide hinanden og støtter hinanden kun indirekte.

Vi kan tænke på VVS som det mellemled, der gør alting okay, når både elektricitet og ventilation møder op til fest. Det er den voksne, som siger “Nu slapper I to lidt af!”

Hvordan fungerer dette i praksis? Hvis din “hus”-elektriske kreds pludselig går ud, kan dine rør yde støtte ved at levere et alternativt system, der måske ikke er lige så effektivt, men det virker stadig. Ved at udnytte vores analogi kan vand drive et vandhjul.

Sådan fungerer kroppen

Vi lever i et meget smart hus – det tilpasser sig ved at bygge større rør, tykkere ledninger eller større luftkanaler, afhængigt af hvad vi gør i vores træning.

For at være en velafbalanceret atlet skal vi udvikle alle områder i balance med hinanden.

For eksempel kan en atlet, der har et stort potentiale for elektricitet med stærke ledninger, men lille ventilation, være en styrkeløfter – hvilket er fantastisk, men begrænset, hvis målet er balance og alsidighed.
Eksempelvis kan en atlet, der har et massivt ventilations- og VVS-system, men meget lidt elektricitet, kan være en maratonløber.

Inden for fitness ønsker vi at træne alt, der er værd at have – faktisk ønsker vi at overlappe dem så meget som muligt. Vi vil have dem alle til at dele arbejdet så optimalt som muligt.

Gennem korrekt træning kan vi gøre det. Vi kan træne vores VVS til bedre at støtte elektricitetsarbejde, og vi kan træne vores VVS til bedre at støtte ventilationsarbejde.

Selvfølgelig er der tid og sted for at forfølge disse ting (her kommer periodeplanlægning og topning ind i billedet). Det ville være rart, hvis alt faldt perfekt på plads, men elektricitet (E), VVS (P) og ventilation (V) opdeles i flere undergrupper.

Du kender måske de “store” systemer under forskellige navne – anaerob, laktat, aerob – eller phosphagen, glykolitisk, oxidativ (se billedet under):

Men de præsenterer kun lille en del af det vi arbejder med her!

Undergrupperne opdeles yderligere i flere “energisystemer”, og du er måske bekendt med nogle af deres navne – hastighed, styrke, laktatpower, laktatudholdenhed, aerob power og aerob udholdenhed, for at nævne nogle få.

Nøglen til den mest effektive og effektfulde træning ligger i at udnytte disse systemer under træning. Vi vil forstå, hvordan hvert system føles, og hvordan vi fremkalder de rigtige fornemmelser.

Korrekt programmering vil give os redskaberne til at bygge et bedre hus – hurtigere, mere solidt og mere effektivt.

De mere konventionelle energisystemnavne, du måske kender, som Laktat Power, Aerob Power osv.? De er repræsenteret jer – og de er placeret specifikt i diagrammet for at finde ud af, hvordan man får adgang til dem. Altså, hvor de er i forhold til hinanden.Samspillet mellem de forskellige energisystemer er illustreret nedenfor.

• Den gule cirkel repræsenterer elektricitet (E).
• Den grønne cirkel repræsenterer VVS (P).
• Den blå cirkel repræsenterer ventilation (V).
• Den røde prikkede linje repræsenterer hjerterytmen

Du vil bemærke, at ventilation (V) omgiver alt og er til højre. Den er placeret ovenover alt, fordi den bedst understøtter alt. Men en endnu bedre måde at se det på ville være, hvis E og V var vævet sammen (tænk DNA).

Derefter dækker elektricitet (E) hele VVS, fordi uden en vis mængde elektricitet kan der ikke ske nogen sammentrækninger, og ingen brændstof kan aktiveres.

Endelig, indeni, og tilbyder intern støtte til elektricitet og ventilation, er den grønne cirkel, VVS (P), som giver intern støtte til hvert system for at fungere. Jo længere til højre, desto mere ventilation er der krævet, jo længere til venstre, desto mere elektricitet.

Hjertefrekvenslinjen viser, hvordan man får adgang til hvert energisystem og, hvad der er endnu vigtigere, giver en konceptuel model for at opnå den rette følelse.

At forstå, hvor hver af de følgende systemer falder i diagrammet, er også vigtigt. Og de er placeret meget specifikt og formålfuldt på grund af deres relationer til hinanden.

Du vil se, at de elektrisk dominerede systemer befinder sig på venstre side, VVS i midten, og ventilationen til højre.

CPE er unik, og træning af dette system giver et resultat, der enten kan være en tilpasning af det elektriske system eller VVS-systemet. Det betyder, at det kan være, at det elektriske system regenererer hurtigere (som et batteri) eller at styrkeudholdenhedssystemet bliver mere kraftfuldt. Resultatet er det samme, men mekanismerne i spil afhænger i høj grad af individet.

Når vi bevæger os ind i området, hvor hjertefrekvenslinjen er, kan vi forestille os et gentagelsesspektrum. Jo længere til venstre, jo lavere antallet af gentagelser (tungere vægt). Jo længere til højre, jo højere antallet af gentagelser (lettere vægt). Sammen med reduceret belastning øges arbejdstiden (men ikke altid), når vi bevæger os til højre også. Selvfølgelig er dette en forenkling.

Med dette in mente kan vi begynde at se forholdet mellem ting som StrE (styrkeudholdenhed) og LP (laktat power).

Generelt ligner StrE-arbejde rep-sæt, der minder om bodybuilding (rep 6-15 eller deromkring). Hvis du tager en lidt lettere belastning og tilføjer en situation, der genererer en højere hjertefrekvens, får du LP. StrE og LP er tæt relaterede, når det kommer til brugt vægt, men ikke når det kommer til fornemmelsen. Du kan udføre et tungt sæt med 15 dødløft og finde ud af, at din hjertefrekvens er steget, og din vejrtrækning er forhøjet efter anstrengelsen. Dette ville faktisk være et LP-sæt, selvom sættet teknisk set falder inden for StrE-rammer. Du kan se, hvor kompliceret dette kan blive (selvom det stadig er den enkleste måde at se på tingene), og hvorfor atletens individualitet er enormt vigtig.

Reducer belastningen yderligere, bland nogle flere globale bevægelser, forlæng arbejdstiden, og du får LT (laktat tærskel). For eksempel 3 minutters AMRAP (så mange runder som muligt på en bestemt tid) med dødløft, burpees og box jumps.

Det samme gælder for forholdet mellem Stamina-bevægelser og Aerobic Power. I dette tilfælde handler det ikke så meget om den involverede vægt (selvom det er en faktor), men om den fysiologiske opbygning af atleten og hvordan atleten er blevet opbygget både genetisk og gennem træning.

Nedenfor er en tabel, som forsøger at beskrive diagrammet, som kan være en hjælp til at afkode det: